DAGENS DASK
Nedtælling:
Farvel TV2
Kan man som mediebrugende individ skære en del af den offentlige scene og stadig kunne danne sig et bredt overblik? Millioner af danskere gør det alene i kraft af, at de ikke læser en bestemt avis. Dermed går de glip af nuancer og synspunkter, og de klarer sig endda. Men der er forskel på ikke at læse Kristeligt Dagblad og ikke at se TV2-Nyhederne. Den 11. januar er det slut med at Jes Dorph præsenterer historierne med den snert af personlighed, som hos DR TV-Avisens indignerede dameoplæsere er blevet til snerren. Nå, under alle omstændigheder ville vi have spejdet forgæves, da han – formentlig til dobbelt hyre – er købt af en fodboldkanal. Flovt for TV2’s direktion, der netop promoverede betalificeringen i spots og pjecer med Mr. News som frontfigur.
Herefter har TV2 Nyhederne et kort tilbage, og det er Ulla Terkelsen, der netop topper berømmelsens tinde med sine erindringer. Hendes transkontinentale stand ups er altid personlige, oplysende og sammenfattende, men syv-otte minutter om ugen er ikke nok til at betale for en hel kanal. Jamen, der er da også meget andet end nyheder. Ikke, medmindre man vil bruge tid på dans, boldspil eller liebhaverejendomme. Filmene er for hovedpartens vedkommende ”amerikanske action thrillers”. Skulle det lykkes hovedkanalens skarpvinklere at afsløre noget fantastisk, vil et ekko gå gennem den øvrige presse.
Kvægtorvets beslutning om at konvertere TV2 fra public service til pay tv er godkendt af de politikere, der har haft frasalg af kanalen som tvangstanke i en årrække. Danmark har to statskanaler, hvilket er usundt som princip; det er så kostbart at drive en fjernsynsvirksomhed med en høj grad af egenproduktion, at alternativet er maskindrevne tv-stationer, som udelukkende er baseret på fyld mellem reklamerne, først og fremmest i form af indkøbt materiale og uden nyheder. Disse kanaler spiller ingen rolle i den offentlige debat. For at gøre TV2 lækker for investorer opfandt direktøren en brugerafgift på nogle få kroner om måneden, men ved nærmere eftersyn er det langt dyrere for den del af befolkningen, der har gammeldags tagantenner. De skal have nyt udstyr, og ellers kan de blive fri. Som forbruger må man overveje, om det er pengene værd at betale for TV2, hvis man fortrinsvis ser den for nyhedernes skyld. Så var der måske mere ræson i at købe TV2 News – tænk hvad man kan ofre af minutter på at ekspertpludren om ”hvad nu hvis”.
Konklusionen bliver i første omgang, at vi ser tiden lidt an. Og ”vi” er i denne forbindelse vandkantsdanmark uden fiberforbindelse og fællesantenner. Så er det op til TV2 at gøre sig fortjent til os. Hvad annoncørerne siger til at miste adskillige hundrede tusinde øjne, vil vise sig.
LYS OVER TING
Af Jacob Ludvigsen
Raseri. Giv mig mit daglige raserianfald. Jeg må have brændstof til at stå dagen igennem i bevidstheden om, at de andre – næsten alle – er idioter. Næring er der at hente i tragedierne om offentlige indkøb af det, vi engang kaldte elektronhjerner. Hver styrelse, departement, direktorat og sågar militæret har døjet, mens de svedende programmører og systemarkitekter har løjet. Priserne steg, børnesygdommene smittede. Ynk, ynk!
Forsider, ledere, analyser og grafik udmalede dem jammerkommode, der havde afløst de fine gamle tingbøger, som siden Valdemar Atterdag har registreret vore jordtilliggender. Elektronisk tinglysning var en tabersag, en fiasko, en fuser og et fup flop. De ansvarlige burde stilles personlig til regnskab for de enorme tab og Danmarks deroute.
Nu meddeles det i en tospaltet note, at ventetiden på at få registreret fast ejendom er nede på 0,9 dag. I en presse, der ikke var paralyseret af det negative, konfliktfyldte og kontroversielle, ville denne edb-succes have vakt passende opmærksomhed. Hør engang, vi har erkendt, at starten var rigtig sløj, men nu har vi styr på de digitale dokumenter. Nix, den frie presse skal nok selv vurdere, hvad der er værd at vide.
Raserismen som folkekaraktertræk vil ruske, når Rejsekortet skal tages i brug. Turister vil tude, snydere slippe og hæderlige blive krævet dobbelt op på Dankortet af SS-togs kontrollører. Blåt lysende standere er monteret på perroner og i busser, og med de fordyrelser og forsinkelser, der har præget superprojektet, næres begrundet håb om, at der i Rejselortet og omegn er raseri til hele ugen og mere end det. Det patent er der brækstof i.
Måske skulle man hellere tinglyse S-togs passagererne og lade dem rejse på deres matrikelnummer. Indsætter man tillige IC4 tog på Kystbanen, kan taksterne fint forhøjes 7,3 %.
Og så kan vi virkelig vånde os.
Farvel TV2
Kan man som mediebrugende individ skære en del af den offentlige scene og stadig kunne danne sig et bredt overblik? Millioner af danskere gør det alene i kraft af, at de ikke læser en bestemt avis. Dermed går de glip af nuancer og synspunkter, og de klarer sig endda. Men der er forskel på ikke at læse Kristeligt Dagblad og ikke at se TV2-Nyhederne. Den 11. januar er det slut med at Jes Dorph præsenterer historierne med den snert af personlighed, som hos DR TV-Avisens indignerede dameoplæsere er blevet til snerren. Nå, under alle omstændigheder ville vi have spejdet forgæves, da han – formentlig til dobbelt hyre – er købt af en fodboldkanal. Flovt for TV2’s direktion, der netop promoverede betalificeringen i spots og pjecer med Mr. News som frontfigur.
Herefter har TV2 Nyhederne et kort tilbage, og det er Ulla Terkelsen, der netop topper berømmelsens tinde med sine erindringer. Hendes transkontinentale stand ups er altid personlige, oplysende og sammenfattende, men syv-otte minutter om ugen er ikke nok til at betale for en hel kanal. Jamen, der er da også meget andet end nyheder. Ikke, medmindre man vil bruge tid på dans, boldspil eller liebhaverejendomme. Filmene er for hovedpartens vedkommende ”amerikanske action thrillers”. Skulle det lykkes hovedkanalens skarpvinklere at afsløre noget fantastisk, vil et ekko gå gennem den øvrige presse.
Kvægtorvets beslutning om at konvertere TV2 fra public service til pay tv er godkendt af de politikere, der har haft frasalg af kanalen som tvangstanke i en årrække. Danmark har to statskanaler, hvilket er usundt som princip; det er så kostbart at drive en fjernsynsvirksomhed med en høj grad af egenproduktion, at alternativet er maskindrevne tv-stationer, som udelukkende er baseret på fyld mellem reklamerne, først og fremmest i form af indkøbt materiale og uden nyheder. Disse kanaler spiller ingen rolle i den offentlige debat. For at gøre TV2 lækker for investorer opfandt direktøren en brugerafgift på nogle få kroner om måneden, men ved nærmere eftersyn er det langt dyrere for den del af befolkningen, der har gammeldags tagantenner. De skal have nyt udstyr, og ellers kan de blive fri. Som forbruger må man overveje, om det er pengene værd at betale for TV2, hvis man fortrinsvis ser den for nyhedernes skyld. Så var der måske mere ræson i at købe TV2 News – tænk hvad man kan ofre af minutter på at ekspertpludren om ”hvad nu hvis”.
Konklusionen bliver i første omgang, at vi ser tiden lidt an. Og ”vi” er i denne forbindelse vandkantsdanmark uden fiberforbindelse og fællesantenner. Så er det op til TV2 at gøre sig fortjent til os. Hvad annoncørerne siger til at miste adskillige hundrede tusinde øjne, vil vise sig.
LYS OVER TING
Af Jacob Ludvigsen
Raseri. Giv mig mit daglige raserianfald. Jeg må have brændstof til at stå dagen igennem i bevidstheden om, at de andre – næsten alle – er idioter. Næring er der at hente i tragedierne om offentlige indkøb af det, vi engang kaldte elektronhjerner. Hver styrelse, departement, direktorat og sågar militæret har døjet, mens de svedende programmører og systemarkitekter har løjet. Priserne steg, børnesygdommene smittede. Ynk, ynk!
Forsider, ledere, analyser og grafik udmalede dem jammerkommode, der havde afløst de fine gamle tingbøger, som siden Valdemar Atterdag har registreret vore jordtilliggender. Elektronisk tinglysning var en tabersag, en fiasko, en fuser og et fup flop. De ansvarlige burde stilles personlig til regnskab for de enorme tab og Danmarks deroute.
Nu meddeles det i en tospaltet note, at ventetiden på at få registreret fast ejendom er nede på 0,9 dag. I en presse, der ikke var paralyseret af det negative, konfliktfyldte og kontroversielle, ville denne edb-succes have vakt passende opmærksomhed. Hør engang, vi har erkendt, at starten var rigtig sløj, men nu har vi styr på de digitale dokumenter. Nix, den frie presse skal nok selv vurdere, hvad der er værd at vide.
Raserismen som folkekaraktertræk vil ruske, når Rejsekortet skal tages i brug. Turister vil tude, snydere slippe og hæderlige blive krævet dobbelt op på Dankortet af SS-togs kontrollører. Blåt lysende standere er monteret på perroner og i busser, og med de fordyrelser og forsinkelser, der har præget superprojektet, næres begrundet håb om, at der i Rejselortet og omegn er raseri til hele ugen og mere end det. Det patent er der brækstof i.
Måske skulle man hellere tinglyse S-togs passagererne og lade dem rejse på deres matrikelnummer. Indsætter man tillige IC4 tog på Kystbanen, kan taksterne fint forhøjes 7,3 %.
Og så kan vi virkelig vånde os.
