BLADETS BAGSIDE BEHAGER MODNE LÆSERNE
KLIMA-FATWA
Denne artikel kan læses på bagsiden af Ekstra Bladet lørdag den 27. februar 2010
Vrisne gamle mænd til lørdag den 27. februar 2010-02-24
Af Jacob Ludvigsen
Til angreb på den
menneskeskabte
lokale nedkøling
Nu, hvor dogmet om den menneskeskabte globale opvarmning er så anerkendt, at selv Osama Bin Laden udsender støtteerklæringer herom, er det på baggrund af de klimatiske forhold siden julemåneden påkrævet at vende bøtten og angribe den lokale nedkøling. Også den må antages at være resultatet af menneskeslægtens syndefuldhed, og vi er mange, der gerne ser et indgreb snarest. Vågn op, Lykke Friis!
Kong Vinter viste sit hvide fjæs, mens frysende delegater stod i kø i halve dage udenfor Bella Center og forgæves viftede med deres FN-invitationer. Var det bare et tilfælde? Snehelvedet forværredes, da Sankt Connie forlod landet for at blive ind- og ansat som paneuropæisk miljøbiskop. Underhånden skal Paven i Rom have garanteret hende helgenkåring, hvis hun konverterer til katolicismen. Hendes beskærmende hånd rækker ikke længere helt til Danmark, og det lider vi under, når sneplove kommer skramlende, henover asfalt bamlende.
Af den nye regering må vi forlange, at den iværksætter en national handlingsplan, der kan værne os mod permanente polartilstande. Hvad der konkret skal gøres kan eksperterne sikkert fortælle. Når de kan forudsige, at Himalaya er smeltet om 25 år, så oceanerne stiger 7,5 meter, kan de velsagtens også påvise årsagen til vinterkongens vrede. Nå, det kan for resten godt være, at det først er om 325 år, de asiatiske bjerge begynder at dryppe, men det er i princippet ligegyldigt, da overdrivelse fremmer forståelsen og vækker den menneskelige angst.
Den globale hedetur gav håb om mere behagelige temperaturer, der ville gøre det uinteressant at emigrere til De Canariske Øer, fordi der snart kunne gro palmer på Bellevue Strand. Glade løver ville græsse og skide CO₂-neutralt i parkerne, og ingen kvinde ville behøve at iføre sig pels af værgeløse mink. Med udsigt til tropiske tilstande og høst tre gange om året lod vi os gladelig lokke til at antage den nye tro på, at mennesket overgår himmelmagterne og tilslutte os den moderne verdensreligion, der som alle andre trosretninger opfandt en sikker indtægtskilde. Middelalderkirken solgte afladsbreve, miljøkirken indførte CO2-kvoterne og kunne sammen med en bande momssvindlere sætte system i handel med varm luft.
Præsterne fra den gamle tro var helt med på klimatrippet i december og bimlede med kirkeklokkerne for at mane os til at angre, men endnu har der ikke været eksempler på, at de statsbetalte prælater i hætteløse burkaer har benyttet deres himmeltelefon til at klage over den hvide pest, der volder så megen besvær og skade og mest er til glæde for firmaet P. Brøste, der er specialist i mangelvaren vejsalt.
Skønt de trofaste kirkegængerne især er ældre damer, der for altid kan miste førligheden ved at skvatte på et isglat fortov, har d’herrer og damer fra folkekirken ikke ulejliget sig med en fatwa, rettet mod den lokale kuldning, der måske varsler en ny istid. Et dystert tegn på den gryende gru er de tyske ulves lumske vandring op gennem Jylland; der skal være iagttaget et grådigt rovdyr i Jels.
Pas på Deres pas
Af Jacob Ludvigsen
Vrisne gamle mænd til lørdag den 13. februar 2010
Et rejsepas med guldbogstaverne DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK og vort rigsvåben med krone og tre løver koster 600 kr., men er efter sigende mere værd på den sorte børs. Et pas kan blive borte. Man kan tabe det, lægge det i en forkert skuffe eller blive udsat for usselt lommetyveri. Besværet med at skaffe et nyt foto og udfylde papirerne og betale er overkommeligt, og man skal ikke stå skoleret over for en vrissen kommissær og forklare sig. Det er nok at hævde, at ens pas er pist væk. At det senere kan blive fundet af en anden, der har ondt i sinde og får en fagmand til at udføre nogle rettelser, kan man da ikke gøre for.
For et års tid siden harpede folketingsmedlem Marlene Harpsøe (Dansk Folkeparti) et spørgsmål til justitsministeren:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange danske ”erstatningspas”, der er udstedt her i landet i stedet for stjålne og på anden måde bortkomne pas efter 1. januar 2002, og kan ministeren bekræfte, at det forekommer, at der er personer, der får udstedt erstatningspas flere gange?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst, at der i Det Centrale Pasregister ikke er registreret oplysninger om årsagen til, at et pas udstedes. Det er derfor ikke på baggrund af registreringerne i Det Centrale Pasregister muligt at opgøre, hvor mange erstatningspas” der er udstedt, herunder om der er personer, der har fået udstedt flere ”erstatningspas”.
Hurra, her er endelig et område, der ikke drives af småligt bureaukrati, statistikfeber og registreringsdille. Borgerne undgår at blive sat i kludremikkelkartotek og kan trygt tabe tasken i bevidstheden om, at de har krav på et erstatningspas.
Det har man også brug for. Hvis man for eksempel skal flyve fra Bornholm eller Aalborg til København, kan man nå op på at skulle vise sit europæisk-danske pas (eller kørekort) hele tre gange: Ved indtjekning, i kontrolslusen og ved ombordstigning. I Sovjetunionen og i Danmark for 300 år siden var et internt rejsepas obligatorisk.
Jernbanerne skal rigtignok være glade for, at de ikke er underkastet tilsvarende kontrolkrav. Man ser det for sig: Århus Hovedbanegård med kontrolsluser og perronkontrol, vagter og hunde og logistisk sammenbrud.
Fra og med den 25. marts 2001 har Danmark været en del af den såkaldte Schengen-aftale om pasfrihed mellem EU-landene. Siden har det været absolut nødvendigt at medbringe pas ved flyrejser indenfor unionen.
Sikkerhed frem for alt. Vandflasker konfiskeres, kroppe beføles. Spøg aldrig under de forskellige faser af persongodkendelsen. En letsindig herre fra Århus-området idømtes forleden 30 dages betinget fængsel for at sige noget dumt, der begynder med b. Security officererne var anspændte, fordi nogle kongelige personer skulle med samme fly til Chicago, de greb den talende tosse og førte ham bort, mens passagererne evakueredes. Maskinen blev tømt, ransaget af bombehunde og forsinket, alt sammen på den ubetænksomme spøgefugls regning.
Pas på Deres pas og pas på, hvad De siger.
© Copyright 2010 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- LYKKEN ER EN LUN OMSTILLINGSDAME
- Helvede i Hellas
- 40 ÅR GAMMEL AVISNYHED SPØGER ATTER
- VEJRVARSLER
- KLIMA-FATWA
- NYHED - Skandale i Sundhedsstyrelsen:
- Imre Nagy-monumentet
- Dan Turèll Prisen 2010
- Nyhederne skal sorteres og prioriteres

| Lørdag 13-02-2010 kl: 18:11 af Jacob Ludvigsen | ![]() |