VALG-TALG I
Flæsk eller flomme? Af ord skal det komme
VALGKOMMENTAR - Til nyhedsbrevet for Forbundet Kommunikation og Sprog har jeg skrevet tre valgklummer - her er den første.
Af Jacob Ludvigsen
jalu@jacob-ludvigsen.dk
www.jacob-ludvigsen.dk
Mediehavets nyttigste og pålideligste FV-11 oplysning indtil nu stod onsdag på side 7 i Morgenavisen Jyllands-Posten (som i mandags fik en make-over for stadig at kunne ligne sig selv og kæmpe for at holde oplaget over 100.000 om dagen). Garneret med et foto af stegt flæsk på musselmalet noteredes, at udtrykket valgflæsk kan dateres til digtet ”Mit Land” fra 1898, skrevet af L. C. Nielsen (1871-1930):
”Nu lokkes der med løfter
nu angles der med ord
og valgflæsket skæres for
ved folkets bord”.
Også for 113 år siden ringlede politikerne med bjælderne, når de skulle genvælges. De havde hverken twittewit eller facelift, men dog hver deres avis; i enhver dansk by med respekt for sig selv udkom tre-fire dagblade.
Dansk Folkeparti finder det morsomt at stege flæsk på Strøget, og fotograferne er glade for opportunities, der aftales med valgsekretariatet.
Men hvem siger, det skal være flæsk. Vigtigst er det vel, at det er fedt. Og talg rimer på valg og åbner for nye billeder.
Talg er fedt fra en slagtet drøvtygger, fx et får eller en okse, det blev især tidligere brugt til fremstilling af fx sæbe og lys og bruges i dag fx som fuglefoder. Politikerne er drøvtyggere og papegøjer, har brug for sæbe til at vaske ansvaret af hænderne, og de ville ønske, at der gik et lys op for befolkningen. Et tællelys. Tælle er talg.
Partiernes propagandaafdelinger kan lignes med et talgsmelteri, der lugter ikke ret godt, men vælgerne skal fedtes til med noget, der kan tages af bordet igen om tre uger. Ælle-bælle, Helle kan tælle.
Tælle er ikke det samme som at tælle. Det må ikke være let at aflægge nydanskhedsprøve og skulle skelne. Alle kandidater har på deres partiskoler lært, at man skal kunne tælle til 90, det er parlamentarismens gyldne tal.
Gud mildner luften for de klippede får, hvorfra Poul Nyrup fik den berømte uld til sin mund. Fårene er vel at ligne med skatteborgerne, som kan regne med at blive studset for velfærdens skyld. 1. oktober rammer den nye fedtskat, der nok skal gøre lykke. Provenuet er fastlagt til 1,5 milliarder, Staten gør det ikke for pengenes, men sundhedens skyld. Hvis dette reinheits-evangelium skal have mening, vil de fede blive slankere ved at lade være med at æde fedt, men derved bliver indtægten fra fedtafgiften reduceret. Her har rød blok løsningen: Vi vil fordoble skatten på ”det usunde”.
Valgkampens mest originale ord er VILLYARDER, en helt speciel møntfod, der gør alt muligt. Nok er de røde ivrige for at fortælle, at de ikke vil bruge penge, de ikke har, men så må de finde på noget nyt. En dobbelt betalingsring omkring København kan nok indbringe en eller to ekstra Villyarder, og hvis man desuden lægger en krone på benzinen, er der nærmest overskud, og miljøet bliver dobbelt så rent.
Døgnet rundt sveder spindoktorerne i deres kommandobunkere for at opfinde slagord og sukkerstads. De fortjener et kryds – og et kys for den udsøgte underholdning.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
Kommentarer til artiklen:
Flæsk eller flomme? Af ord skal det komme
VALGKOMMENTAR - Til nyhedsbrevet for Forbundet Kommunikation og Sprog har jeg skrevet tre valgklummer - her er den første.
| Torsdag 15-09-2011 kl: 12:26 af Jacob Ludvigsen |    |
Af Jacob Ludvigsen
jalu@jacob-ludvigsen.dk
www.jacob-ludvigsen.dk
Mediehavets nyttigste og pålideligste FV-11 oplysning indtil nu stod onsdag på side 7 i Morgenavisen Jyllands-Posten (som i mandags fik en make-over for stadig at kunne ligne sig selv og kæmpe for at holde oplaget over 100.000 om dagen). Garneret med et foto af stegt flæsk på musselmalet noteredes, at udtrykket valgflæsk kan dateres til digtet ”Mit Land” fra 1898, skrevet af L. C. Nielsen (1871-1930):
”Nu lokkes der med løfter
nu angles der med ord
og valgflæsket skæres for
ved folkets bord”.
Også for 113 år siden ringlede politikerne med bjælderne, når de skulle genvælges. De havde hverken twittewit eller facelift, men dog hver deres avis; i enhver dansk by med respekt for sig selv udkom tre-fire dagblade.
Dansk Folkeparti finder det morsomt at stege flæsk på Strøget, og fotograferne er glade for opportunities, der aftales med valgsekretariatet.
Men hvem siger, det skal være flæsk. Vigtigst er det vel, at det er fedt. Og talg rimer på valg og åbner for nye billeder.
Talg er fedt fra en slagtet drøvtygger, fx et får eller en okse, det blev især tidligere brugt til fremstilling af fx sæbe og lys og bruges i dag fx som fuglefoder. Politikerne er drøvtyggere og papegøjer, har brug for sæbe til at vaske ansvaret af hænderne, og de ville ønske, at der gik et lys op for befolkningen. Et tællelys. Tælle er talg.
Partiernes propagandaafdelinger kan lignes med et talgsmelteri, der lugter ikke ret godt, men vælgerne skal fedtes til med noget, der kan tages af bordet igen om tre uger. Ælle-bælle, Helle kan tælle.
Tælle er ikke det samme som at tælle. Det må ikke være let at aflægge nydanskhedsprøve og skulle skelne. Alle kandidater har på deres partiskoler lært, at man skal kunne tælle til 90, det er parlamentarismens gyldne tal.
Gud mildner luften for de klippede får, hvorfra Poul Nyrup fik den berømte uld til sin mund. Fårene er vel at ligne med skatteborgerne, som kan regne med at blive studset for velfærdens skyld. 1. oktober rammer den nye fedtskat, der nok skal gøre lykke. Provenuet er fastlagt til 1,5 milliarder, Staten gør det ikke for pengenes, men sundhedens skyld. Hvis dette reinheits-evangelium skal have mening, vil de fede blive slankere ved at lade være med at æde fedt, men derved bliver indtægten fra fedtafgiften reduceret. Her har rød blok løsningen: Vi vil fordoble skatten på ”det usunde”.
Valgkampens mest originale ord er VILLYARDER, en helt speciel møntfod, der gør alt muligt. Nok er de røde ivrige for at fortælle, at de ikke vil bruge penge, de ikke har, men så må de finde på noget nyt. En dobbelt betalingsring omkring København kan nok indbringe en eller to ekstra Villyarder, og hvis man desuden lægger en krone på benzinen, er der nærmest overskud, og miljøet bliver dobbelt så rent.
Døgnet rundt sveder spindoktorerne i deres kommandobunkere for at opfinde slagord og sukkerstads. De fortjener et kryds – og et kys for den udsøgte underholdning.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
Kommentarer til artiklen:
| Skrevet af: jørgen heshe / 15-09-2011 14:42:54 godt gået om sæbeoperaen, der er næsten lige så god som xfactor |
