E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
TIL KAMP MOD JURISTERISPROGET
Hr, Messerschmidt opfordrer fru Stampe til at tage fat

Grundloven skal forenkles, så den er nem at læse, lyser en af begrundelserne for, at den radikale næstformand Zenia Stampe vil sætte forfatningen på spil. Hendes egentlige ærinde er at tilsjofle kongehuset - i Jyllands-Posten tager Morten Messerschmidt fat på det uforståelige sprog, der er i en række andre love. Han beder stampsøsen om at øve sig på tinglysningsloven, iden hun voldtager grundloven.

Torsdag 13-10-2011 kl: 11:00 af Jacob Ludvigsen     

På med arbejdshandsken, Fru Stampe

Dato: d. 12.10.11, 21:34
Af: Morten Messerschmidt
Emner:

50 kommentarer

I radikale kredse har man vanskeligt ved at forstå sproget i den danske grundlov. Det kræver enten en højere juridisk eller filologisk uddannelse at komme igennem de 89 paragraffer, mener man og foreslår derfor, at hele loven skrives om i en let læselig udgave, så alle ved, hvad de har at rette sig efter. Det lyder jo besnærende. Naturligvis skal folk kunne forstå, hvad lovene indeholder. Og hvis Zenia Stampe og resten af den radikale har så svært ved at forstå, at man mener Folketinget og Regeringen, når der står Kongen (der fremgår ellers ret klart af § 12), så er det da kun naturligt at foreslå en ny lov med lidt lavere lix-værdi.

Nu er det jo - heldigvis - svært her til lands at ændre grundloven. Som en øvelsesopgave kunne Fru Stampe og Co måske derfor indledningsvist kaste sig over andre dele af det danske lovkompleks, som tydeligvis også tilsiger en højere akademisk uddannelse - eller mere - for at føre til den åbenbaring, som lovgiver har forudset.

Kunne vi ikke få en lettere udgave af tingslysningsloven § 11: “Udslettelse eller forandring af en ret over en tjenende ejendom kræver kun samtykke fra ejeren af den herskende ejendom, medmindre andre i denne berettigede har ladet en særlig erklæring tinglyse på den tjenende ejendom om, at deres samtykke skal indhentes til udslettelsen eller forandringen”. Det ville sikkert lette livet for mange hushandlende.

Eller hvad med retsplejelovens evige snak om rekvisitus og rekvirent? Det må da kalde på en indsats fra Stampe, så folk, der ikke har den store latineksamen, kan forstå, hvad der sker, når deres immterielle rettigheder frygtes krænket - § 653: “Efter anmodning fra rettighedshaveren eller en anden, der er beføjet til at påtale en krænkelse af en immaterialret eller en overtrædelse som nævnt i stk. 2 (rekvirenten), kan fogedretten træffe bestemmelse om, at der hos en anden (rekvisitus) skal foretages en undersøgelse med henblik på at sikre bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang, hvis det sandsynliggøres, at rekvisitus har begået eller vil begå en sådan krænkelse, og der er grund til at antage, at bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt”.

Hertil knytter sig det naturlige spørgsmål, om ikke en sådan lov simpelthen er for lang? Mon ikke retsplejeloven med sin 95 kapitler og 1043 §er simpelthen overskrider, hvad Zenia Stampe med rimelighed forventer, at folk skal sætte sig ind i? Hvorfor ikke, når nu ballet er åbent, simpelthen sætte en maxlængde på, hvor lang en lov må være..? Ellers har folk jo ikke en chance for at sætte sig ind i deres rettigheder, forstås.

Vi har allerede set, hvordan Statsministeren er løbet gevaldigt sur i skattelovgivningen, men til gengæld forstår reglerne om leasing af udenlandske biler til punkt og prikke. Det skyldes selvsagt, at ligningsloven både er for knudret og for lang. Her er for alvor en sag for Stampes regle- og sprogsaneringskontor!

I øvrigt - hvis man finder sproget i grundloven gammeldags, er der andre nugældende love som må synes chokerende oldnordiske. Hvad mener Stampe eksempelvis om reglerne om arbejdsgiveransvar, som stadig findes i Danske Lov fra 1683: “End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning”? Kan den slags snak overhovedet tolereres i et moderne samfund?? For slet ikke at nævne lovens øvrige stadigt gældende bestemmelser - se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59516

Her bliver både stavet til prinser med z og formanet, at “Laan maa ej fortabis, men skal lydisløst hiemkomme og lige saa got, som mand det annammede, være sig Fæ, Klæde, Vaaben, eller andet Gods. End forkommer det, saa at det ikke kand igienskaffis, da bør dets Værd nøjagtig at betalis”!!

Ja, der er unægteligt nok at tage fat på. Blot en lile bøn til den radikale republikanerbevægelse. Kunne I ikke finde andre love at udøve jeres eksperimenter på? Grundloven er for værdifuld til at udsættes for den slags radikale spindværker. Og som det vil fremgå af ovenstående, er der rigeligt med andre love at tage fat på… På med arbejdshandsken, Fru Stampe.


© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale

Overskrift:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets nummer og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .

Vil Danmark blive ramt af snestorm til Sankt Hans?
JA - den globale opvarmning har kapituleret
JA - kloden er ved at koge over
NEJ - det er fysisk umuligt, indtil videre


Se flere afstemninger!

Klik venligst