KLASSISK KLUMME
Afteneuropa og Morgenasien
Untergang des Abendlandes, som Spengler spåede... i det kommende nummer af CLASSICO med mangefoldige supertilbud på ægte musik, skriver den faste kronikør Jacob udvigsen dystert om fremtiden. Besøg www.classico.dk
Af Jacob Ludvigsen
Violin hedder skrzypce på polsk, og sådan er det hele vejen igennem. Med ærefrygtig hilsen til Storm P. og hans cheval. Vil polsksprogede forstå Storm P.? Noget er almenmenneskeligt og hævet over danske undertydninger, men han skal oversættes og tillempes af en dansk-polsk stemme, der er i stand til at finde frekvenserne og forme et forståelsesmæssigt krydsfelt. Musikken, derimod. Den fortolkes, men kan ikke oversættes. Man kan ikke transskribere musik til en anden musik. Blandingsformer, javist, Mozarts tyrkiske tabernakel, men tonerne taler et oversprog, der rækker ud over den babyloniske forvirring af tungemål, der præger denne klode.
Vi er glade for at vide, at dansk er blandt de 100 mest udbredte, så kom ikke her. Flere tusinde sprog tales af færre og har det sværere. Musikken har det også svært, i Holland skal der slagtes kor og orkestre, i stedet er Seoul-Philharmonikerne det store nummer, som Deutsche Grammophon ifølge P2 DAB har valgt fremfor Berlinerne, og noget tyder på, at de sydøstasiatiske morgenmænd er toptunede og tilfører aftenlandenes kompositionsmusik nye dimensioner. En af hemmelighederne er, at alle orkestermedlemmer er under konstant opsyn og kan indkaldes til ny konkurrence med risiko for at ryge ud. Brutalt lyder det, men vi bør ikke bagtale en præstationskultur, fjernt fra vores generelle magelighed. I stedet kan vi fundere over, at der skæres ned for toneblusset i Vesteuropa (og velsagtens også USA), samtidig med at Kina og Korea tager vores klassikere til sig.
Visdommen i den klassiske kompositionsmusik er universel og tilstræber med sin harmoniske kompleksitet, afvekslende med enkelhed, en oplevelse af klarhed og helhed. Derfor er det sandsynligt, at kvægstalde med Mozart yder mere. På Mozartskolen ringes der ud med menuetter, i skolegården klinger violinkoncerterne, i gymnastiktimen lyder mild marchmusik. Måske kan musik erstatte medicin til urolige børn, men det skal ikke være syntetiske maskiner. Gad vidst, om der forskes i, hvad man udsætter sin unge hjerne for, når man går med hovedtelefoner og lyd i lommen. I offentlige transportmidler lyder et svagt, men dog uundgåelig hørbart DUNK-DUNK-DUNK-KADADUNK-DUNK-DUNK, som afskærer The Music Maniac fra den omkringliggende verdens lyde. Herunder udrykningskøretøjer, velsagtens. Høreapparatindustrien er næppe det værste sted at anbringe nogle af sine eventuelle sparepenge.
Videnskaben kan måske finde belæg for, at Mozart på sygestuerne har kurativ effekt, placeboeffekten kan let konstateres ved at snyde en patientgruppe for de storslåede klange. Bach har vel også evner som behandler. En del af den meditative og afslappende New Age plingeling, er tilvirket med assistance af en synthesizer, som leverer en anden slags lyd end den i øjeblikket menneskefrembragte. I princippet er der ikke noget i vejen for at oprette digitale symfoniorkestre, der helt uden udøvende musikere er i stand til at imitere stemmer og lydbilleder. Robotterne er på vej. De er mere nøjsomme end de evigt ædende mennesker. Da automobilet for 100 år blev introduceret, slog fabrikanterne på, at køretøjet ikke skulle have foder, når det stod stille. I 2015 er det 100 år siden, at hestesporvognen med tilnavnet Hønen for sidste gang kørte gennem Nørregade i København, hvor Classico er domicileret. Morsomt nok findes en film af et minuts varighed fra 1913 med Hønen. Det var en digression.
Vi kan ”tale” med polakker og koreanere på det musikalske plan, og elektroniske ordbøger kan hjælpe os med at forstå visse gloser. Tanken om Esperanto (hvor skrzypce kaldes violono) var ædel, tænk hvilke fremskridt vor klode kunne nå med et fælles tungemål. Nu bærer engelsk førertrøjen. I fjernsynets amatørkonkurrencer synges mestendels på engelsk. I nogle danske folkeskoler tales over 30 sprog, man bliver helt svimmel af at tænke på det, Ingen vil nogensinde evne at mestre dem alle.
Vores kultur er skrøbelig, og når man afskaffer fakulteter og studieretninger på universiteterne og omskriver fagene, så det for eksempel ikke er nødvendigt at læse noder for at studere ”musikvidenskab”, saver man grene af det store videnstræ. Nero (37-68) spillede skrzypce, mens Rom brændte og gav plads til hans palads. Bortset fra, at violinen endnu ikke var opfundet.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
Afteneuropa og Morgenasien
Untergang des Abendlandes, som Spengler spåede... i det kommende nummer af CLASSICO med mangefoldige supertilbud på ægte musik, skriver den faste kronikør Jacob udvigsen dystert om fremtiden. Besøg www.classico.dk
| Torsdag 01-12-2011 kl: 22:09 af Jacob Ludvigsen |    |
Af Jacob Ludvigsen
Violin hedder skrzypce på polsk, og sådan er det hele vejen igennem. Med ærefrygtig hilsen til Storm P. og hans cheval. Vil polsksprogede forstå Storm P.? Noget er almenmenneskeligt og hævet over danske undertydninger, men han skal oversættes og tillempes af en dansk-polsk stemme, der er i stand til at finde frekvenserne og forme et forståelsesmæssigt krydsfelt. Musikken, derimod. Den fortolkes, men kan ikke oversættes. Man kan ikke transskribere musik til en anden musik. Blandingsformer, javist, Mozarts tyrkiske tabernakel, men tonerne taler et oversprog, der rækker ud over den babyloniske forvirring af tungemål, der præger denne klode.
Vi er glade for at vide, at dansk er blandt de 100 mest udbredte, så kom ikke her. Flere tusinde sprog tales af færre og har det sværere. Musikken har det også svært, i Holland skal der slagtes kor og orkestre, i stedet er Seoul-Philharmonikerne det store nummer, som Deutsche Grammophon ifølge P2 DAB har valgt fremfor Berlinerne, og noget tyder på, at de sydøstasiatiske morgenmænd er toptunede og tilfører aftenlandenes kompositionsmusik nye dimensioner. En af hemmelighederne er, at alle orkestermedlemmer er under konstant opsyn og kan indkaldes til ny konkurrence med risiko for at ryge ud. Brutalt lyder det, men vi bør ikke bagtale en præstationskultur, fjernt fra vores generelle magelighed. I stedet kan vi fundere over, at der skæres ned for toneblusset i Vesteuropa (og velsagtens også USA), samtidig med at Kina og Korea tager vores klassikere til sig.
Visdommen i den klassiske kompositionsmusik er universel og tilstræber med sin harmoniske kompleksitet, afvekslende med enkelhed, en oplevelse af klarhed og helhed. Derfor er det sandsynligt, at kvægstalde med Mozart yder mere. På Mozartskolen ringes der ud med menuetter, i skolegården klinger violinkoncerterne, i gymnastiktimen lyder mild marchmusik. Måske kan musik erstatte medicin til urolige børn, men det skal ikke være syntetiske maskiner. Gad vidst, om der forskes i, hvad man udsætter sin unge hjerne for, når man går med hovedtelefoner og lyd i lommen. I offentlige transportmidler lyder et svagt, men dog uundgåelig hørbart DUNK-DUNK-DUNK-KADADUNK-DUNK-DUNK, som afskærer The Music Maniac fra den omkringliggende verdens lyde. Herunder udrykningskøretøjer, velsagtens. Høreapparatindustrien er næppe det værste sted at anbringe nogle af sine eventuelle sparepenge.
Videnskaben kan måske finde belæg for, at Mozart på sygestuerne har kurativ effekt, placeboeffekten kan let konstateres ved at snyde en patientgruppe for de storslåede klange. Bach har vel også evner som behandler. En del af den meditative og afslappende New Age plingeling, er tilvirket med assistance af en synthesizer, som leverer en anden slags lyd end den i øjeblikket menneskefrembragte. I princippet er der ikke noget i vejen for at oprette digitale symfoniorkestre, der helt uden udøvende musikere er i stand til at imitere stemmer og lydbilleder. Robotterne er på vej. De er mere nøjsomme end de evigt ædende mennesker. Da automobilet for 100 år blev introduceret, slog fabrikanterne på, at køretøjet ikke skulle have foder, når det stod stille. I 2015 er det 100 år siden, at hestesporvognen med tilnavnet Hønen for sidste gang kørte gennem Nørregade i København, hvor Classico er domicileret. Morsomt nok findes en film af et minuts varighed fra 1913 med Hønen. Det var en digression.
Vi kan ”tale” med polakker og koreanere på det musikalske plan, og elektroniske ordbøger kan hjælpe os med at forstå visse gloser. Tanken om Esperanto (hvor skrzypce kaldes violono) var ædel, tænk hvilke fremskridt vor klode kunne nå med et fælles tungemål. Nu bærer engelsk førertrøjen. I fjernsynets amatørkonkurrencer synges mestendels på engelsk. I nogle danske folkeskoler tales over 30 sprog, man bliver helt svimmel af at tænke på det, Ingen vil nogensinde evne at mestre dem alle.
Vores kultur er skrøbelig, og når man afskaffer fakulteter og studieretninger på universiteterne og omskriver fagene, så det for eksempel ikke er nødvendigt at læse noder for at studere ”musikvidenskab”, saver man grene af det store videnstræ. Nero (37-68) spillede skrzypce, mens Rom brændte og gav plads til hans palads. Bortset fra, at violinen endnu ikke var opfundet.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
