KAN MAN LEVE UDEN TV2?
Livet efter 11. januar
Læs Ludvigsen i MARKEDSFØRING
Af Jacob Ludvigsen
Først et stort til lykke til TV2 med sejren i håndbold. 2,6 millioner seere er virkelig flot og vidner om, at de nationale følelser i folkedybet er stærkere, end de socialkonstruktivistiske internationalister bryder sig om. De mener, at der i virkeligheden ikke er noget, der hedder Danmark, og at landegrænser er af det onde.
Denne pennefører tilstår at tilhøre den halvdel af befolkningen, som ikke sad klistret til skærmen for at fjernheppe. Håndbold rager mig en høstblomst, et udtryk hvis dybere mening diskuteres rundt omkring på nettet. Men selv om jeg så havde været vild med denne let perifere, men stærkt opgejlede sportsgren, ville jeg have været afskåret fra at jamre og juble, da jeg pr. 11. januar blev ekskluderet af TV2’s fællesskab.
Vi med tagantenne skal henvende os til en autoriseret installatør og få bragt forholdene i orden, så den forhenværende public service kanal ikke skal mangle vores kontingent. Enhver kan jo se det fuldstændig rimelige i, at den såkaldte medielicens ikke omfatter Kanal Kvægtorvet, og at man skal betale ved både kasse 1 og kasse 2.
Det skyldes ikke åndelig dovenskab, at jeg endnu ikke har taget skridt til at få signalet på plads. Det er snarere en vurdering af, om TV2 er pengene værd.
TV2 Nyhederne virker ofte som et korrektiv af TV-A. Prioriteringen er anderledes, og man føler sig ikke tvangsanbragt på en opdragelsesanstalt. En nøjere analyse af TV-A’s kvindelige værter, der med deres tonefald og mimik belærer os om, hvad der er ondt og godt, forekommer tiltrængt. TV2’s version af virkeligheden kan jeg derfor savne, og jeg går glip af de dyrehistorier, der er en af stationens spidskompetencer.
Jes Dorph Petersen var en gemytlig og troværdig newscaster, det var ikke heldigt, at han forsvandt til en sportskanal samtidig med, at han i spots og pjecer var hovedkommunikatoren, som appellerede til seerne trofasthed. Med Dorph foran kameraet var man i godt selskab, og hans begejstring over højhuse og gasbeholdere, der skulle sprænges i luften, var smittende. Nu har han fået dobbelt eller tredobbelt hyre som fodboldkommentator, og det kan abonnenterne glæde sig til.
Men hva’ så ellers?
Spillefilmene er for det meste action thrillers med blod og biljagter, de ligner noget, der er fundet i en rodekasse på en tv-messe i Montevideo. Tag 12, betal for 3. Den nye status som betalingskanal blev fejret med Olsen-Banden, og selv om gensynsglæde er positivt, er der grænser for morskaben.
Danskproducerede dramaserier er ikke TV2’s speciale, da de forsøgte sig med hjemmekogt blodsuppe, fik seerne kvalme og zappede videre.
Jamen, de har de bedste danseprogrammer. Indrømmet, her er de suveræne. Jeg føler mig bare ikke forpligtet.
Da TV2 den 1. oktober 1988 gik i luften, var det et brus af frihed. Slut med nordkoreanske tilstande. Uhyggeligt, at De Samvirkende Magthavere siden 1925 havde haft held til at monopolisere de elektriske medier. De nye kanal var debatorienteret, Højlunds Forsamlingshus var værd at se, og der var gode dokumentarprogrammer. Dengang var der også kun tre daglige reklameblokke, det havde politikerne vedtaget for at skåne os for ”amerikanske tilstande”. I vore dage er der måske 27 slots på et døgn, og programtiderne er vejledende. Odense-senderen lader Nyhederne begynde fem minutter senere, hvis annoncemængden kræver det, og så går der kuk i timeplanen.
Ved at have stemt nej til TV2 går jeg glip af de nye reklamefilm. Det er uforsvarligt, hvis man har et ønske om at følge udviklingen på den front, til gengæld spares man for ærgrelser, og der er langt mellem de raffinerede og morsomme reklamer. En gennemsnits-seer ofrer vel et par hundrede timer om året på spots.
Vi mangler tal, men der er forlydender om, at TV2 har tabt flere seere end forventet, og det vil mediebureauerne og annoncørerne holde øje med. Nok er en del af de TV2-løse både mindrebemidlede og ældre, og de bor i udkantsområderne, men selv de skal have kaffe, sæbe og toiletpapir. Sidstnævnte konsumartikel averteres sjældent.
Der er ingen grund til at svinge sig op til, at det er et ”demokratisk problem”, at 3-400.000 seere får ordet ”kodet”, når de trykker på knap 2. Hovedkanalens hovedformål er uforpligtende underholdning, og den står nu på linje med de mere marginale kanaler, for hvem et seertal på 75.000 er tilfredsstillende. Forskellen er blot, at TV2 stadig har nyheder, det springer de andre over. Vi må bare håbe, at der en dag viser sig en køber, der kan optimere reklamesalget. Herregud, vi læser jo heller ikke de samme aviser.
Jo, en enkelt personlighed kan jeg savne – Ulla Terkelsen. Det er altid morsomt at se, hvor hun nu er fløjet hen. Men udenrigsdækningen i The Economist er mere fyldestgørende.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
Livet efter 11. januar
Læs Ludvigsen i MARKEDSFØRING
| Fredag 03-02-2012 kl: 11:54 af Jacob Ludvigsen |    |
 |
Først et stort til lykke til TV2 med sejren i håndbold. 2,6 millioner seere er virkelig flot og vidner om, at de nationale følelser i folkedybet er stærkere, end de socialkonstruktivistiske internationalister bryder sig om. De mener, at der i virkeligheden ikke er noget, der hedder Danmark, og at landegrænser er af det onde.
Denne pennefører tilstår at tilhøre den halvdel af befolkningen, som ikke sad klistret til skærmen for at fjernheppe. Håndbold rager mig en høstblomst, et udtryk hvis dybere mening diskuteres rundt omkring på nettet. Men selv om jeg så havde været vild med denne let perifere, men stærkt opgejlede sportsgren, ville jeg have været afskåret fra at jamre og juble, da jeg pr. 11. januar blev ekskluderet af TV2’s fællesskab.
Vi med tagantenne skal henvende os til en autoriseret installatør og få bragt forholdene i orden, så den forhenværende public service kanal ikke skal mangle vores kontingent. Enhver kan jo se det fuldstændig rimelige i, at den såkaldte medielicens ikke omfatter Kanal Kvægtorvet, og at man skal betale ved både kasse 1 og kasse 2.
Det skyldes ikke åndelig dovenskab, at jeg endnu ikke har taget skridt til at få signalet på plads. Det er snarere en vurdering af, om TV2 er pengene værd.
TV2 Nyhederne virker ofte som et korrektiv af TV-A. Prioriteringen er anderledes, og man føler sig ikke tvangsanbragt på en opdragelsesanstalt. En nøjere analyse af TV-A’s kvindelige værter, der med deres tonefald og mimik belærer os om, hvad der er ondt og godt, forekommer tiltrængt. TV2’s version af virkeligheden kan jeg derfor savne, og jeg går glip af de dyrehistorier, der er en af stationens spidskompetencer.
Jes Dorph Petersen var en gemytlig og troværdig newscaster, det var ikke heldigt, at han forsvandt til en sportskanal samtidig med, at han i spots og pjecer var hovedkommunikatoren, som appellerede til seerne trofasthed. Med Dorph foran kameraet var man i godt selskab, og hans begejstring over højhuse og gasbeholdere, der skulle sprænges i luften, var smittende. Nu har han fået dobbelt eller tredobbelt hyre som fodboldkommentator, og det kan abonnenterne glæde sig til.
Men hva’ så ellers?
Spillefilmene er for det meste action thrillers med blod og biljagter, de ligner noget, der er fundet i en rodekasse på en tv-messe i Montevideo. Tag 12, betal for 3. Den nye status som betalingskanal blev fejret med Olsen-Banden, og selv om gensynsglæde er positivt, er der grænser for morskaben.
Danskproducerede dramaserier er ikke TV2’s speciale, da de forsøgte sig med hjemmekogt blodsuppe, fik seerne kvalme og zappede videre.
Jamen, de har de bedste danseprogrammer. Indrømmet, her er de suveræne. Jeg føler mig bare ikke forpligtet.
Da TV2 den 1. oktober 1988 gik i luften, var det et brus af frihed. Slut med nordkoreanske tilstande. Uhyggeligt, at De Samvirkende Magthavere siden 1925 havde haft held til at monopolisere de elektriske medier. De nye kanal var debatorienteret, Højlunds Forsamlingshus var værd at se, og der var gode dokumentarprogrammer. Dengang var der også kun tre daglige reklameblokke, det havde politikerne vedtaget for at skåne os for ”amerikanske tilstande”. I vore dage er der måske 27 slots på et døgn, og programtiderne er vejledende. Odense-senderen lader Nyhederne begynde fem minutter senere, hvis annoncemængden kræver det, og så går der kuk i timeplanen.
Ved at have stemt nej til TV2 går jeg glip af de nye reklamefilm. Det er uforsvarligt, hvis man har et ønske om at følge udviklingen på den front, til gengæld spares man for ærgrelser, og der er langt mellem de raffinerede og morsomme reklamer. En gennemsnits-seer ofrer vel et par hundrede timer om året på spots.
Vi mangler tal, men der er forlydender om, at TV2 har tabt flere seere end forventet, og det vil mediebureauerne og annoncørerne holde øje med. Nok er en del af de TV2-løse både mindrebemidlede og ældre, og de bor i udkantsområderne, men selv de skal have kaffe, sæbe og toiletpapir. Sidstnævnte konsumartikel averteres sjældent.
Der er ingen grund til at svinge sig op til, at det er et ”demokratisk problem”, at 3-400.000 seere får ordet ”kodet”, når de trykker på knap 2. Hovedkanalens hovedformål er uforpligtende underholdning, og den står nu på linje med de mere marginale kanaler, for hvem et seertal på 75.000 er tilfredsstillende. Forskellen er blot, at TV2 stadig har nyheder, det springer de andre over. Vi må bare håbe, at der en dag viser sig en køber, der kan optimere reklamesalget. Herregud, vi læser jo heller ikke de samme aviser.
Jo, en enkelt personlighed kan jeg savne – Ulla Terkelsen. Det er altid morsomt at se, hvor hun nu er fløjet hen. Men udenrigsdækningen i The Economist er mere fyldestgørende.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
