ØL SKAL VæRE VELPLEJET
SKUMSKÆNKET
Brygget Her ¹ 4 – 2012
…og det skal være
skumskænket, tak
Af Jacob Ludvigsen
Skumskænket – udtrykket ligger rart på tungen, men høres aldrig, skønt der kan være brug for det. Ikke her på dette fortræffelige etablissement, hvor ølkulturen har nået et højdepunkt og det velskænkede glas er en selvfølge. Men befinder man sig på en knejpe, hvor mindre trænet personale overfører deres erfaringer fra betjening af vandhaner i hjemmet til fadølsanlægget, kan man risikere at få serveret fladøl uden skygge af skum eller lystighed. Ølnyder, kræv din ret. Forlang velplejet øl, selv når det pjaskes ned i plasticbægre.
Hvilken liflig lyd: Skumskænket. Ordbogen mente for et halvt århundrede siden, at skumskænket næppe bruges mere, men det er vi flere om at bestemme. Det siger jo alt. Ikke nok med, at vi beder om højt skum, vi vil gerne have det skænket rigtigt. Når blot 100 entusiaster anvender udtrykket og hver især får ti andre til at sige skumskænket, breder det sig snart som en epidemi blandt sande venner af ædelt øl.
Skum er ifølge Gyldendals Encyklopædi en masse af gasfyldte bobler med elastiske hinder, fx havskum, flødeskum og ølskum. Gassen kan være luft, kuldioxid eller carbonhydrider, der indpiskes, indblæses eller frigives ved trykaflastning (øl) eller opvarmning, mens hinderne består af vand indeholdende overfladeaktive stoffer. Skum er termodynamisk ustabilt og falder sammen på ret kort tid, hvis det ikke gendannes ved ydre påvirkning. Det ved enhver, der har blæst sæbebobler.
På islandsk hedder det skúm, tyskerne siger Schaum, albanerne shkumë, italienerne schiuma, på latin er skum spuma. Når vi skimmer en artikel som denne for at se, om den er værd at læse, låner vi fra engelsk scim, der kan bruges om at skumme mælk, mens skum generelt er foam. Og toppen på en fadøl kaldes the head. Hvorfor polakkerne siger piana, ungarerne hab, og aserbajdjanerne köpük kan ikke forklares. Her stopper parlørfesten.
Brusende bølger fremkalder skumtoppe på havet. Den japanske maler Katsushiga Hukosai (1760-1849) brugte sit liv på at fastholde havets foranderlighed.
I 1959 lancerede Ceres i Horsens en sweet stout (5,5 %) under navnet ”Vitus Bering”; byens berømte søfarer lagde navn til, og i folkemunde drak man havskum, selv om det egentlig ikke står på etiketten.
Man forbinder noget festligt med en flaske skum, altså champagne, sekt, crémant eller spumante, her er skummet ganske flygtigt og betegnes af kendere som mousse. Sportsfolk finder det fornøjeligt at ryste flasken, så halvdelen af indholdet går tabt, og traditionen med at døbe skibe i champagne er rodfæstet. Gad vidst, hvordan vore forfædre forholdt sig, når vikingeskibene skulle døbes ”Thor”, ”Yggdrasil” og ”Mjølner”; importen af Dom Pérignon og lignende kuldioxidholdige fornøjelser var dengang stærkt begrænset, alene af den grund, at en fiffig munk først opfandt drikken i 1700-tallet.
Carsten Hauch (1790-1872), en romantisk digter, der næppe længere læses, skrev om ”de unge Piger, der endnu ikke kendte det Skum paa Livets Sø, som vi kalder Nydelser.” Ganske poetisk, lad os skåle for Livets Sø. Samme Hauch berettede fra den franske revolution: ”Mængden forøgedes underveis med vilde Tilstrømninger af Pøbelen og med en Deel af Afskummet fra Palais-Royal.” Et afskum er et slet menneske, det leder hen til det snavs, man skummer af en suppe eller fond, det er urenhederne, som samlet sig øverst og med en hulske fjernes, så væsken kan blive klar. Det er en skam med skum.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
SKUMSKÆNKET
Brygget Her ¹ 4 – 2012
| Torsdag 15-03-2012 kl: 13:11 af Jacob Ludvigsen |    |
…og det skal være
skumskænket, tak
Af Jacob Ludvigsen
Skumskænket – udtrykket ligger rart på tungen, men høres aldrig, skønt der kan være brug for det. Ikke her på dette fortræffelige etablissement, hvor ølkulturen har nået et højdepunkt og det velskænkede glas er en selvfølge. Men befinder man sig på en knejpe, hvor mindre trænet personale overfører deres erfaringer fra betjening af vandhaner i hjemmet til fadølsanlægget, kan man risikere at få serveret fladøl uden skygge af skum eller lystighed. Ølnyder, kræv din ret. Forlang velplejet øl, selv når det pjaskes ned i plasticbægre.
Hvilken liflig lyd: Skumskænket. Ordbogen mente for et halvt århundrede siden, at skumskænket næppe bruges mere, men det er vi flere om at bestemme. Det siger jo alt. Ikke nok med, at vi beder om højt skum, vi vil gerne have det skænket rigtigt. Når blot 100 entusiaster anvender udtrykket og hver især får ti andre til at sige skumskænket, breder det sig snart som en epidemi blandt sande venner af ædelt øl.
Skum er ifølge Gyldendals Encyklopædi en masse af gasfyldte bobler med elastiske hinder, fx havskum, flødeskum og ølskum. Gassen kan være luft, kuldioxid eller carbonhydrider, der indpiskes, indblæses eller frigives ved trykaflastning (øl) eller opvarmning, mens hinderne består af vand indeholdende overfladeaktive stoffer. Skum er termodynamisk ustabilt og falder sammen på ret kort tid, hvis det ikke gendannes ved ydre påvirkning. Det ved enhver, der har blæst sæbebobler.
På islandsk hedder det skúm, tyskerne siger Schaum, albanerne shkumë, italienerne schiuma, på latin er skum spuma. Når vi skimmer en artikel som denne for at se, om den er værd at læse, låner vi fra engelsk scim, der kan bruges om at skumme mælk, mens skum generelt er foam. Og toppen på en fadøl kaldes the head. Hvorfor polakkerne siger piana, ungarerne hab, og aserbajdjanerne köpük kan ikke forklares. Her stopper parlørfesten.
Brusende bølger fremkalder skumtoppe på havet. Den japanske maler Katsushiga Hukosai (1760-1849) brugte sit liv på at fastholde havets foranderlighed.
I 1959 lancerede Ceres i Horsens en sweet stout (5,5 %) under navnet ”Vitus Bering”; byens berømte søfarer lagde navn til, og i folkemunde drak man havskum, selv om det egentlig ikke står på etiketten.
Man forbinder noget festligt med en flaske skum, altså champagne, sekt, crémant eller spumante, her er skummet ganske flygtigt og betegnes af kendere som mousse. Sportsfolk finder det fornøjeligt at ryste flasken, så halvdelen af indholdet går tabt, og traditionen med at døbe skibe i champagne er rodfæstet. Gad vidst, hvordan vore forfædre forholdt sig, når vikingeskibene skulle døbes ”Thor”, ”Yggdrasil” og ”Mjølner”; importen af Dom Pérignon og lignende kuldioxidholdige fornøjelser var dengang stærkt begrænset, alene af den grund, at en fiffig munk først opfandt drikken i 1700-tallet.
Carsten Hauch (1790-1872), en romantisk digter, der næppe længere læses, skrev om ”de unge Piger, der endnu ikke kendte det Skum paa Livets Sø, som vi kalder Nydelser.” Ganske poetisk, lad os skåle for Livets Sø. Samme Hauch berettede fra den franske revolution: ”Mængden forøgedes underveis med vilde Tilstrømninger af Pøbelen og med en Deel af Afskummet fra Palais-Royal.” Et afskum er et slet menneske, det leder hen til det snavs, man skummer af en suppe eller fond, det er urenhederne, som samlet sig øverst og med en hulske fjernes, så væsken kan blive klar. Det er en skam med skum.
© Copyright 2013 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Flere nyheder i denne sektion:
- STORKENE
- JEG KAPITULERER
- Ulven - den forfulgte uskyldighed
- SPORT OG SPROT
- Fra Harry til Karry
- Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers
- STORHED OG STYRT
- Solhverv og gaveglæde
- LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD
- Biler i bakgear
- FORSVAR FOR FYLDEPENNEN
- EU's tobaksskandale
